Er der nok varmt vand til hele familien med en varmepumpe?

Får hele familien nok varmt vand med en varmepumpe? Læs hvordan luft til vand varmepumper dimensioneres til dine behov.

Henrik Lindberg
Henrik Lindberg
Skribent, Winter House
· · 6 min læsning

Annonce – sponsoreret indhold.

Ja, der er som udgangspunkt nok varmt vand med en varmepumpe til en travl børnefamilie, så længe anlægget og varmtvandsbeholderen er dimensioneret efter jeres faktiske forbrug. Det er sjældent selve varmepumpen, der svigter. Problemet er næsten altid en beholder, der er for lille, eller et anlæg, der er regnet ud alene efter husets rumvarme og uden et realistisk bud på morgenbadene.

Sådan får I nok varmt vand fra en luft til vand varmepumpe

En luft til vand varmepumpe varmer både husets radiatorer eller gulvvarme og brugsvandet. Brugsvandet ligger i en isoleret varmtvandsbeholder, som varmepumpen fylder op, når der bliver brugt af den. Når nogen står i bad, tager de varmt vand fra beholderen. Det er altså lagerets størrelse og varmepumpens evne til at fylde det op igen, der afgør komforten.

Tre ting hænger tæt sammen:

  • Beholderens størrelse: hvor meget varmt vand der er klar, når det spidsbelastede tidspunkt starter.
  • Varmepumpens ydelse: hvor hurtigt beholderen kan genopvarmes, uden at huset samtidig bliver koldt.
  • Temperaturen i beholderen: jo varmere vandet er, jo mere kan I tappe, før der skal blandes meget koldt vand i.

Mange fejl opstår, fordi de tre ting vurderes hver for sig. Når I indhenter tilbud på luft til vand varmepumpe, bør I derfor bede om en samlet beregning, hvor husets varmebehov og familiens brugsvand regnes igennem sammen, inden I vælger model og beholder.

Hvordan hænger beholderens størrelse sammen med familiens vaner?

Beholderen skal ikke dække et helt døgns forbrug, men den travleste time. Det er sjældent kl. 14 en tirsdag. Det er mandag morgen, hvor tre børn og to voksne skal i bad inden kl. 8, og der måske kører en vaskemaskine og en opvaskemaskine samtidig.

Skriv derfor ned, hvordan jeres hverdag faktisk ser ud:

  • Hvor mange personer bruger varmt vand, og hvor mange bader om morgenen i træk?
  • Bruger I badekar eller store regnbrusere? Et karbad tømmer en stor del af en lille beholder.
  • Er der teenagere med lange brusebade?
  • Kører vask og opvask samtidig med badene, eller kan de flyttes til dagtimer eller aften?

En familie, der bader i bølger over to timer, har brug for et stort lager, fordi varmepumpen ikke når at hente varme ind undervejs. En familie, der fordeler badene over dagen, klarer sig med en mindre beholder. Beholderens veksler (typisk en spiral) har også betydning. Stor spiraloverflade overfører varme hurtigere og med lavere fremløbstemperatur, og det er en detalje, du bør spørge installatøren om.

Close-up of a sleek air-to-water heat pump unit installed on

Hvad betyder dimensioneringen i W/m² for varmtvandskomforten?

Varmepumpens effekt vælges ud fra husets varmetab, ofte udtrykt som watt pr. kvadratmeter (W/m²) gange boligarealet. Et dårligt isoleret hus fra 1960’erne har et højere W/m²-tal end et efterisoleret hus og kræver derfor et kraftigere anlæg. Beregningen bør tage udgangspunkt i husets reelle forhold, fx isolering, vinduer og energimærke, og ikke kun i kvadratmeter.

Brugsvandet kommer oven i. Når varmepumpen fylder beholderen, skifter den typisk fra rumvarme til varmtvandsproduktion, og så leveres der ikke varme til radiatorerne imens. Er anlægget kun lige stort nok til husets rumvarme på årets koldeste dage, har det ingen reserver til at genopvarme en tom beholder hurtigt. Et anlæg, der er sparet for småt for at holde prisen nede, bliver derfor ofte hjulpet af elpatronen, som er dyr i drift.

Omvendt er et overdimensioneret anlæg heller ikke en god løsning. Det starter og stopper hele tiden, hvilket belaster kompressoren og forringer effektiviteten. Målet er en dimensionering, der passer, og ikke blot en stor varmepumpe.

Hvilken rolle spiller fremløbstemperaturen for opvarmningstiden?

Fremløbstemperaturen er temperaturen på det vand, anlægget sender ud i husets varmesystem. Som tommelfingerregel falder effektiviteten omkring 2–3 % for hver grad, den hæves. Til gulvvarme kører en varmepumpe typisk ved 30–35 °C. Ældre radiatorer kræver ofte 50–55 °C.

Brugsvand er en anden sag, fordi vandet i beholderen skal være varmere end vandet i gulvvarmen. Kompressoren skal arbejde hårdere for at nå op på de temperaturer, og opvarmningen tager længere tid. Derfor er brugsvandsproduktion en dyrere del af varmepumpens drift end rumvarmen, og her kan der være stor forskel på modeller. Spørg efter, hvilken maksimal fremløbstemperatur anlægget kan levere uden hjælp fra elpatronen.

Af hensyn til sundheden skal brugsvandssystemer desuden holdes på en temperatur, der forebygger legionella. Her bør I følge installatørens anvisninger og de gældende regler. Energistyrelsen og SparEnergi.dk har generel vejledning om varmepumper og varmt brugsvand.

Interior shot of a modern hot water storage tank and heating

Hvilke tegn viser, at løsningen er underdimensioneret?

Disse signaler tyder på, at beholder eller varmepumpe ikke passer til familien:

  1. Vandet bliver lunkent hen mod slutningen af badene, især for nummer to eller tre i rækken.
  2. Lang genopvarmningstid: beholderen er stadig kold flere timer efter en travl morgen.
  3. Elpatronen kører ofte, og elregningen er højere end forventet.
  4. Huset køler ned</strong), mens beholderen fyldes op, fordi rumvarmen sættes på pause for længe.
  5. Anlægget kører konstant i kolde perioder uden at nå temperaturen.
  6. Vandtemperaturen svinger ved bad og opvask, fordi beholderen er næsten tom.

Ét enkelt tegn behøver ikke betyde, at anlægget er for småt. Det kan også være en indstillingsfejl, fx en for lav beholdertemperatur eller en forkert tidsstyring. Få derfor installatøren til at tjekke indstillingerne, før I konkluderer noget.

Hvordan undgår I problemerne fra start?

Det er langt billigere at regne rigtigt fra begyndelsen end at bygge om bagefter. Gå frem på denne måde:

  • Få lavet en varmetabsberegning af huset i stedet for at gætte ud fra kvadratmeter eller det gamle fyrs størrelse.
  • Test jeres fremløbsbehov på en kold vinterdag, hvis I stadig har gas- eller oliefyr. Så ved I, om radiatorerne kan klare lavere temperaturer.
  • Beskriv jeres spidsbelastning ærligt over for installatøren: antal personer, badekar, regnbruser og hvornår morgenrutinen sker.
  • Spørg om genopvarmningstid for den foreslåede beholder og om spiralens størrelse.
  • Overvej ekstra plads til en større beholder, hvis familien kan vokse eller I planlægger et nyt badeværelse.
  • Sammenlign flere tilbud, og se efter om beregningerne bag dem er forskellige. Det er et tegn på, at nogen har regnet for stramt.

Hvordan kan I bruge varmtvandet klogere i hverdagen?

Selv med det rigtige anlæg kan små vaner give en mere komfortabel hverdag. Spred badene, så beholderen når at fylde op, og kør vaske- og opvaskemaskine på tidspunkter, hvor ingen er i bad. Mange anlæg kan styres med en timer, så beholderen er fuldt opvarmet inden morgenens spidsbelastning. Det er en enkel måde at undgå, at familiens travleste time rammer en halvtom beholder.

Med korrekt beregning, en beholder, der passer til jeres rytme, og et anlæg med reserve i ydelsen, er der som regel nok varmt vand til hele familien, også i de kolde måneder.

Henrik Lindberg
Om forfatteren
Henrik Lindberg
Forfatter & redaktør · Winter House

Henrik er boligentusiast og indretningsekspert med passion for at skabe varme, funktionelle hjem. Med år af erfaring inden for design og livsstil hjælper han danskere med at transformere deres boliger til trygge tilflugtsteder.

Læs også