Indretning af stuen er et af de mest givtige projekter, du kan kaste dig over som boligejer eller lejer – og samtidig et af de projekter, der kræver mest forberedelse, hvis resultatet skal holde på den lange bane. Stuen er hjemmets hjerte: det rum, der samler familien, modtager gæster og danner ramme om hverdagens små og store øjeblikke. Denne guide tager dig hele vejen fra den første måling på gulvet til det færdige, sammenhængende udtryk – uden at du behøver klikke videre.
- Start altid med nøjagtige mål og en plantegning – det sparer dig for dyre fejlkøb.
- Møbler, farver og belysning skal tænkes som én helhed, ikke tre separate valg.
- En gennemtænkt opbevaringsløsning er forudsætningen for et ryddeligt, hyggeligt rum.
- Belysning i flere lag giver stemning og funktionalitet på samme tid.
Mål og planlægning før indretning af stuen
Inden du begynder at drømme om sofaer og farveprøver, er der én ting, der ikke må springes over: grundige mål og en realistisk plan. Det lyder banalt, men det er netop her, de fleste fejl begås. Møbler, der er for store til rummet, vægge med stik på de forkerte steder og døre, der blokerer for naturlig færdsel – alt dette kan undgås med en times grundigt forarbejde.
Sådan tager du mål korrekt
Brug en lasermåler eller et langt målebånd og noter følgende mål ned:
- Rummets yderdimensioner – længde og bredde i alle retninger (vær opmærksom på nicher og skæve vægge)
- Loftshøjde – afgørende for valg af lamper og reoler
- Vinduesplacering og -størrelse – inkl. afstand fra gulv til underkant vindue
- Dørplaceringer og slagretning – tegn dørens svingradius ind i din skitse
- El-stik, TV-tilslutning og radiatorer – disse er i praksis uflyttelige og styrer dine møbleringsmuligheder
Tegn en plantegning
Du behøver ikke et dyrt tegneprogram. Et stykke millimeterpapir gør jobbet fint – brug skalaen 1:20, så svarer én centimeter på papiret til 20 centimeter i virkeligheden. Alternatively kan du bruge gratis online-værktøjer som RoomSketcher, der lader dig trække og slippe møbler i et virtuelt rum og se dem i 3D.
Plantegningen giver dig svar på de tre grundlæggende spørgsmål: Hvad kan rummet rumme? Hvad er den naturlige trafikzone? Og hvor er det logiske fokuspunkt? Fokuspunktet i en stue er typisk enten en pejs, et TV eller et stort vindue med udsigt – og det er her, indretningen naturligt orienterer sig imod.
Definer rummets zoner
I større stuer lønner det sig at opdele rummet i funktionszoner: en samtale- og afslapningszone med sofagruppe, en eventuel spisezone og måske et arbejdshjørne. Zonerne behøver ikke adskilles af vægge – et tæppe, en reol eller en lampe kan markere grænsen subtilt og effektivt.

Møbelvalg til stuen
Når målearbejdet er gjort, og du har en klar idé om rummets zoner, er det tid til at vælge møbler. Her gælder det om at tænke langsigtet: gode møbler er en investering, der holder i årtier, mens billige løsninger ofte ender med at koste mere i det lange løb – både på pengepungen og i udtryk.
Sofaen – rummets anker
Sofaen er typisk det første møbel, man vælger, og med god grund: den fylder mest, koster mest og sætter stilen for resten af rummet. Inden du køber, bør du læse vores Guide til valg af sofa – kvalitet, størrelse og stil, der gennemgår alt fra sædedybde og betrækmaterialer til konstruktionstyper. Her er de vigtigste tommelfingerregler:
- Størrelse: Sofaen bør ikke fylde mere end to tredjedele af væggens længde, og der bør være minimum 45 cm gangareal foran den.
- Materialer: Læder er holdbart og nemt at rengøre; stof i høj kvalitet er hyggeligere men kræver mere pleje.
- Stil: En lavbenet sofa med rene linjer passer til moderne rum; svungne ben og bløde former til et mere klassisk eller romantisk udtryk.
Sofabordet og sidebordene
Sofabordet bør have en højde, der ligger tæt på sofakudernes overflade – typisk 40-50 cm. Undgå borde med skarpe hjørner i rum med små børn, og vælg gerne et bord med en underhylde, der kan bruges til opbevaring. To mindre borde brugt sammen er ofte mere fleksibelt end ét stort.
TV-møbel og opbevaringsmøbler
TV-møblet behøver ikke være en traditionel TV-bænk. Flydende vægmonterede løsninger skaber et lettet udtryk og frigiver gulvplads. Vælger du en traditionel bænk, bør den være bred nok til, at TV’et ikke rager ud over kanterne – og gerne med låger, der skjuler kabler og medieafspillere.
Tæppet som møbel
Et tæppe tæller som et møbel i indretningssammenhæng. Det samler rummet visuelt og definerer zonen. En hyppig fejl er at vælge et tæppe, der er for lille: alle sofabenene – eller i hvert fald de forreste – bør stå på tæppet for at skabe en sammenhængende gruppe.
Hvordan du arrangerer møbler
At have de rigtige møbler er kun halvdelen af arbejdet. Måden, du placerer dem på, afgør om rummet føles åbent og indbydende eller tætpakket og uroligt. Der findes et par klassiske principper, der virker igen og igen.
Undgå væggedansen
Den hyppigste fejl i danske stuer er at skubbe alle møbler ud til væggene i håbet om at skabe mere plads i midten. Paradoksalt nok gør det rummet smaller, fordi det efterlader et tomt, ubrugeligt hul i midten og tvinger øjet rundt langs kanterne. Prøv i stedet at trække sofaen lidt frem fra væggen og samle møblerne om et fælles centrum – typisk sofabordet eller tæppet.
Skab en naturlig samtalekreds
En god sofagruppe er indrettet, så folk kan sidde og tale sammen uden at dreje nakken 90 grader. En klassisk L-form med sofa og lænestol fungerer glimrende; to sofaer placeret over for hinanden er mere formel og egner sig bedst i større rum. Afstanden fra sofa til sofa eller lænestol bør ikke overstige 2,5 meter, da samtalen ellers føles anstrengt.
Respekter færdselszoner
Der skal være minimum 60-90 cm gangareal i de primære færdselsårer (fra entré til stue, fra stue til køkken). I sekundære zoner – fx rundt om sofabordet – er 45 cm tilstrækkeligt. Brug din plantegning til at tegne disse ruter ind, inden du beslutter den endelige møbelplacering.

Farvepaletter der virker
Farver har en enorm indvirkning på, hvordan vi oplever et rum. De påvirker vores humør, vores fornemmelse af rummets størrelse og den overordnede stemning. Heldigvis er der faste principper, der gør det nemmere at sammensætte en palet, der fungerer – uanset om du foretrækker det minimalistiske eller det dramatiske.
60-30-10-reglen
Denne klassiske designregel er nem at huske og svær at lave forkert:
- 60 % – dominerende farve, typisk vægge og større møbler (sofaen, tæppet)
- 30 % – sekundær farve, typisk tekstiler, gardiner og supplerende møbler
- 10 % – accentfarve, typisk pyntegenstande, puder og blomster
Jo varmere og mørkere en farve er, jo mere intim føles rummet. Lyse, kølige nuancer åbner rummet op – men kan virke kolde uden varme accenter.
Populære paletter til nordiske stuer
Det nordiske farvesprog befinder sig i 2026 et sted mellem det tidløse og det jordnære. Disse paletter er gennemtestede:
- Hvid + naturfarver + sort accent: Klassisk Skandinavisk – lyst, luftigt og nemt at arbejde med.
- Terrakotta + råhvid + mosgrøn: Organisk og varmt – velegnet til hygge og årets mørke måneder.
- Dyb blå + messing + creme: Elegant og udtryksfuldt – kræver god belysning for ikke at virke tung.
- Skovgrøn + hvid + gyldne træelementer: Naturinspireret og rolig – let at kombinere med plantedekor.
Vil du selv male væggene og er i tvivl om valg af farve og teknik, giver vores artikel Maling af værelses – farvevalg og teknik dig en praktisk trin-for-trin-guide.
Test altid farver i rummet
Malingsprøver på en lille papstrimmel i butikken fortæller dig ingenting om, hvordan farven ser ud i dit specifikke rum med dit specifikke lys. Køb altid en testmængde og mal et felt på mindst 50 x 50 cm direkte på væggen. Se på det på forskellige tidspunkter af dagen og i kunstig belysning, inden du beslutter dig.
Opbevaring og organisering
En smukt indrettet stue mister hurtigt sin effekt, hvis der ikke er tænkt på opbevaring. Rod og synlig kaos er den hurtigste vej til et rum, der ikke føles som et fristed. Det handler ikke om at gemme alt bort – det handler om at give tingene et hjem.
Synlig vs. skjult opbevaring
En sund balance er nøgleordet. Synlig opbevaring – åbne reoler, kurve og dekorative bakker – tilføjer personlighed og charme, men kræver, at tingene er pæne og organiserede. Skjult opbevaring – skabe, ottomaner med rum inden i, TV-bænke med låger – holder det visuelle roligt og er ideel til det daglige rod.
Reolen som indretningselement
En bogreol er langt mere end opbevaring – den er et udtryk for hvem du er. For at undgå at en reol ser rodet ud, brug princippet om tredjedele: én tredjedel bøger, én tredjedel dekorative genstande (vaser, skulpturer, plantepotter) og én tredjedel fri plads. Gruppér bøgerne efter farve eller størrelse for et renere udtryk.
Kabler og ledninger
Synlige kabler er en æstetisk synder, der er nem at undgå. Brug kabelkanaler langs gulvlisten, borddiske med kabelgennemføring, eller gem kabler bag møbler og under tæpper. TV monteret på væg? Invester i en vægmonteret kabelskjuler – det tager to timer og gør en kolossal forskel.
Belysning i opholdelsesrummet
Belysning er den mest undervurderede parameter i boligindretning. Det rigtige lys kan gøre et middelsomt rum smukt, mens det forkerte lys kan ødelægge selv den mest gennemtænkte indretning. Nøglen er at arbejde med lyslagene.
De tre lyslag
- Basislys (ambientlys): Det generelle lys, der oplyser hele rummet. Typisk en loftlampe eller indbygningsspots. Vælg varmt hvidt lys (2700-3000 K) til stuen.
- Arbejdslys (tasklys): Målrettet lys til specifikke aktiviteter – en læselampe ved lænestolen, en gulvlampe bag sofaen til strikketøjet.
- Stemnigslys (accentlys): Lys, der skaber dybde og atmosfære – LED-strips bag et TV, en lille bordlampe på et sidebord, stearinlys.
Placering af lamper
En enkelt loftlampe midt i rummet giver fladt, hospitalslignende lys. Fordel i stedet lyskilder i hjørner og langs vægge for at skabe dybde. Lyset bør aldrig være i øjenhøjde, når du sidder ned – det blænder og er ubehageligt. En gulvlampe med opadvendt lys kaster blødt indirekte lys fra loftet, der virker langt mere indbydende.
For yderligere inspiration til at skabe den rigtige atmosfære i dit hjem, anbefaler vi at læse vores artikel om Sådan skaber du hygge hjemme hele året – den giver konkrete råd til, hvordan belysning, dufte og tekstiler spiller sammen i hverdagen.
Dæmpere og smart belysning
Invester i dæmpere til dine vigtigste lyskilder. Muligheden for at skrue ned for lyset transformerer stuen fra en dagligdagszone til et egentligt opholdsrum om aftenen. Smart belysning – fx fra Philips Hue eller IKEA TRÅDFRI – giver mulighed for at styre farvetemperatur og styrke via app og giver enorme muligheder for at tilpasse stemningen efter situation.
Du kan læse mere om lysdesign og dets videnskabelige grundlag hos VELUX, der forsker i dagslys og indeklima, og hente inspiration fra Boligliv, der løbende dækker aktuelle trends inden for boligindretning.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan inddretter jeg en lille stue, så den føles større?
Brug lyse farver på vægge og gulv, vælg møbler på ben frem for tunge, massivt gulvstående stykker, og undgå at fylde alle hjørner op. Et stort spejl placeret overfor et vindue fordobler visuelt lysindfaldet og skaber en illusion om mere plads. Hold tæpper, gardiner og møbelfarver tæt på hinanden i nuance for et sammenhængende, luftigt udtryk.
Hvad er den rigtige sofastørrelse til min stue?
En tommelfingerregel er, at sofaen ikke bør overstige to tredjedele af den væg, den står foran. Der skal desuden være minimum 45 cm between sofa og sofabord og mindst 90 cm fri passage i de primære gangarealer. Mål altid op med malertape på gulvet, inden du køber – det giver et realistisk billede af, hvor meget sofaen faktisk fylder i dit rum.
Kan jeg blande møbelstilarterne i stuen?
Ja, og det giver faktisk ofte et mere personligt og levende udtryk end en stue, der er møbleret fra én kollektion. Nøglen er at finde et fælles element, der binder det hele sammen: det kan være en gennemgående farve, et materialevalg (fx træ i samme tone) eller en konsekvent formsprog (fx bløde organiske kurver i alle møbler). Undgå at blande mere end to-tre stilarter for ikke at skabe uro.
Hvor mange pyntegenstande er for mange?
Der er ingen absolut regel, men en god rettesnor er, at hvert overflade bør have mindst én fri tredjedel. Grupér genstande i ulige antal (3 eller 5) og variér højden for at skabe dynamik. Bytter du løbende genstande ud frem for at ophobe, holdes udtrykket friskt. Husk: det, du vælger at fjerne, er lige så vigtigt som det, du vælger at vise frem.